DAN CIVA


         Profil af en anerkendt dansk kunstner

                    
   
Dan Civa 1979
  


Maleren Dan Civa har været med i dansk kunstliv i 40 år hvor en turbulent og vanskelig tilværelse har fulgt ham
på godt og ondt, både igennem hans kunstneriske virke og i et kompliceret privatliv med konstante op og
nedture og fire ægteskaber. Med opvækst i det dansk-tyske grænseland, og de mørke år, har han medbragt
en naturlig styrke til altid at finde lyset, hvor dybt inde i mørket han end måtte havne


Dan Civa, født 1939, har igennem mange år rejst og boet i Fjernøstlige lande, hvor han befinder sig bedst, 
mentalt og helbredsmæssigt. Han har, fra sit forrige ægteskab, familie i Sri Lanka hvor han har
boet i flere perioder. I dag bor han i det nordlige Thailand hvor han har fundet sin rette plads med sin 
Thai hustru i en fredelig og sammenholdt Thai familie. Her vil han  tilbringe resten af sin levetid og fortsætte
med de personligt gennemførte teknikker i farvestrålende malerier som han er kendt for

Udstillinger siden 1968:  Dan Civa debuterede  på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1979 i København med
nyrealistiske malerier af metalkomponenter osv. Deltog derefter i 22 censurerede udstillinger, heraf KE, 
Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, S.A.K., V.K. m.flere samt en række gruppeudstillinger
og galleri separatudstillinger. Endvidere i over 140 kunstforeninger og div. andre udstillinger i ind- og udland
Artist  of The  Month  i  websiden  Digital Consciousness  >  klik her

Uddannelse: Gennemgik som ganske ung en 4-årig uddannelse som dekoratør og skilte/illustrationsmaler 
samt 3 års handelsskole, efterfulgt af specialskole i skilte & farvelære med studierejser til sydeurpæiske lande
Civa modtog diplom og 3 gange højeste karakter i farve- og kompositions-lære

Virkede igennem 25 år selvstændig som dekoratør & skilte/illustrationsmaler samt designer og håndværker for
butiksindretning og facader i Danmark. Begyndte med malerierne i 1968 og en periode på en akademisk kunstskole

Galleri drift: Dan Civa har selv drevet galleri i København  for  anerkendte danske malere og grafikere
Galleri Civa fra 1980-1984 og Galleri Species fra 1996-1999.

 
Human Animal har været Dan Civa´s helt specielle emne igennem 22 år. En sammensmeltning af 
menneske og dyr viser xenotransplanterede portrætter i malerier og tegninger med chokerende eksempler
på de muligheder som den génteknologiske udvikling vil kunne opnå i en nær fremtid.  Det er Dan Civa´s 
fremadrettede budskaber om hvad forsknings-eksperimenter og génetiske evolutionsteoretiske ønsker kan føre til

Litteratur og tendenser: I perioder, siden 1978, har Dan Civa skrevet en lang række artikler, kronikker og debatindlæg
i de største danske aviser, om hans syn på génteknologi, kunst og kultur, menneskelig adfærd og meget andet, 
i et realistisk/filosofisk sprog.  Nogle artikler er blevet anvendt, via CopyDan, til undervisningsbrug i højskoler.

Egne artikler, med relation til Human Animal malerierne:  klik på dette link

I sin kunst arbejder Dan Civa med en række personlige teknikker, såvel i et naturalistisk som i et mere
ekspressivt billedsprog. Han fokuserer sine motiver på livets mangfoldighed, i mennesket, i dyrene og
i naturen som han gengiver med varme og respekt for det autentisk oprindelige på Jorden.
I sine "Human Animal" billeder vil han gerne gøre opmærksom på  både en positiv udvikling og
samtidig signalere risikoen ved transgénetiske eksperimenter i en betænkelig fremtid.

Dan Civa er biografisk omtalt i Weilbachs Kunstnerleksikon bind 2/1994
Medlem af Copy Dan Billedkunst og Author.   Tidl. medlem af BKF i 12 år.
Website:  www.dancivagallery.dk   *    Alle værker er registrerede   

N.C.W. art critic, October 2007

<  tilbage til indgang

*   Copyright   ©   Dan Civa   2010   *      *   Updated in January 2010   *