Tirsdag 14. juni 1994
Debat
Berlingske Tidende 1. sektionononon

Fremtidens bastarder af menneske og dyr



Af DAN CIVA
Kunstner

Et af naturens største vid-
undere er hjertet. En genial
muskelpumpe,  der slår  li-
vets egen rytme, og påvir-
kes af følelser og sindelag.
Hjertesygdomme,   som er
den hyppigste  dødsårsag
i Danmark, kan skyldes for
store krav til det slidstærke
organ, hjertet. Vor stresse-
de  tids  mennesker  spiser
måske forkert,  har kræven-
de arbejde, får for  lidt søvn
og    lever   med   psykiske spændinger osv.
  Nu er der håb forude. Om
nogle  år  behøver  vi ikke, 
om nødvendigt, stille os op
i en lang organ-kø for at få
udskiftet hjertet eller andet
der ikke tilpasser sig vores
krop  og   hjernefunktions
tanker og ønsker. vi vil hur-
tigere  kunne få transplan-
teret et nyt og måske sund-
ere hjerte ind  i vores bryst
fra en gris eller en abe. Så-
danne forsøg er for længst
foretaget  andre  steder   i 
verden, også med lever og
nyre fra dyr til menneske.
  Problemet i dag med stor
mangel  på donor-organer
fra mennesker vil, om 10-15
år,  kunne  afhjælpes  med 
organtransplantationer fra
dyr til menneske.  Man vil
opdrætte grise og aber (i-
sær bavianer)  som  dono-
rer.   Industrialiserede  do-
norfarme  vil  vokse   frem
som  reservedelslagre  for
levende organer af kød og
blod, til menneskekroppens
videre  funktion.   Næsten
som løsdele til biler.
  Det paradoksale dilemma
er, i en tid med forsømmel-
se  og    mishandling    af
børn og dyr,  at dyredono-
rerne vil blive passet bedre
end vore børn.  Her må  vi
stille spørgsmålstegn ved
en proportionsfordrejet lo-
gik.
  Selv om transplantationen
af   f.eks.  dyrehjerter   i en 
menneskekrop kan forlæn-
ge et menneskes liv, vil den
nye   teknologi   samtidig
skubbe  vores egoisme  et
godt stykke frem. Fordi det
uudtalte ønske i virkelighe-
den er,   at  mennesket  en 
dag  får  fuld  kontrol over
liv og død. Vi vil bringes til
at følge de nye tiders utro-
lige, videnskabelige mulig-
heder,   hvad enten vi bry-
der os om det eller ej.
  Hvad der ikke kan bruges
fra grisene  til menneskets
biologiske livsforlængelse,
vil havne  på middagsbor-
det, som et parallelt formål
til overlevelse.   Da vi ikke
her i landet (som andre ste-
der i verden)    spiser aber,
vil også et abehjerte funge-
re bedst  i egen krop. Den-
ne  vil man derfor  engang
kunne  transplantere  med
til mennesket.  Således vil
vores  slægtskab  med pri-
materne igen forenes. Og i
en nyteknologisk dimensi-
on  vil  menneskeforstand
og dyrisk styrke gå op i en
højere enhed.     Den fagre
nye verdens ufattelige frem
tidsperspektiv  vil udslette
sine begrænsninger.  Men, 
skabelse af liv er stadig en
hjertesag.


dan-bavian

Copyright (C)  Dan Civa  2008     *  vt. udskrift til undervisnings- eller kommercielt brug skal anmeldes til COPY Dan