MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN
MENINGER
Søndag, 15. maj 1994

Vi er alle dræbere
dan-2
     Af  DAN CIVA
     kunstner

   ALLE  ER vi  "dræbere"  og  mere  eller 
mindre indirekte involveret i hverdagens
myrderier. Men, vi kan ikke li´ ordene, de
giver  os  skyldfølelse.  Så  vi lægger alt
ondt  ansvar over på  "rigtige mordere"
og andre forbrydere, der praktiserer vold
og død eller forårsager, at det sker.  Her-
ved  kan  vi så  putte fingeren på lov og 
orden som et justitsprioriteret værn mod
vores   "ufejlbarlighed".   Og  fortrænge 
sandheden ved for eksempel at begrebs-
betegne vore handlinger som en nødven
dighed for overlevelse.
   At vi faktisk alle sammen slår ihjel, for-
bliver ordenes og følelsernes forbandel-
se.   Dyrene er mere ærlige og mere eksi-
stensbevidste. De føder og lever, jagter,
leger og elsker, og de fleste dræber kun i
selvforsvar  eller  af sult.   Efter naturin-
stinktets  regler og uskrevne love.
 

Magtværdighed
   Kundskabsmennesket hovmoder sig
åbent med sin intelligens, mens skyldfø-
lelsen  pakkes ind  i  selvbestaltet magt-
værdighed. Med overlegen samvittighed
kan vi så  fortsætte  kødspiseriet,   mens
tusinder af  svin,  køer,  heste  m.fl.,   og
endnu flere kyllinger må lade livet for vo-
res umættelighed. I mange andre lande er
naturens levende menukort endda langt
mere omfattende og gastronomisk speci-
aliseret.
   "Det man ikke ser, har man ikke ondt
af," hedder det. Heller ikke den mikrosko
piske verden af liv omkring os, under os
og alle vegne, som rummer mange milliar-
der  gange  flere arter, end vi er mennes-
ker.  Insekterne vi træder på,  fluerne og
myggene vi nyder  at slå ihjel og mange
andre livsformer,  der kryber, går, flyver
og svømmer, og som også tilhører Jord-
ens liv.
   Det får mig altid til at tænke på den hel-
lige, indiske mand, som splitternøgen og
varsomt  går  gennem  storbyens  gader,
mens  han  med en viftekost  fejer foran
hvert et skridt, han tager - for ikke at træ-
de på selv det mindste insekt, da det for
ham betyder drab.

Drabs-vanvid
   Det  teknologiske  menneske i  vores
tidsalder burde  for længst have rystet 
den  passionerede  dræbermentalitet af 
 

sig.  Hvadenten menneskers morderiske
tilbøjeligheder  er forsætlige eller dyrisk
instinktive,  så  undskylder  det  ikke en
fejlprioriteret  systematisering  af  hver-
dagsdrabene.  Når de fleste af os nu en-
gang vedstår vores behov for kødspise-
ri, burde vores klogskab have affødt me-
re human respekt over for de dyr, vi afli-
ver. Og derved få reduceret vort omdøm-
me  som   "det  farligste og  mest brutale 
dyr" på Jorden. Endnu har vi kun beske-
dent vendt ryggen  til  romertidens  gru-
somme massenedslagtninger af både dyr
og mennesker.
   Ingen  kan vel  ejheller påstå, at det er 
et "naturligt  kredsløb", når  mennesker
slagter hinanden i krigens mange helve-
der, hvor blodet flyder, mens børn, unge 
og ældre  skriger i smertens  og voldens
magt.   Det kloge og  dog så aggressive
menneske slår ihjel af hævnlyst, magtbe-
gær og angst . Vi  må  ønske og håbe, at 
klogskabsmennesket  snart  vil  forvalte
sin viden bedre, så alt det drabs-vanvid
ophører. Hellere i dag end i morgen. 
Udviklingen kan nemt komme på et glo-
balt og universelt vildspor,  der kan føre 
til udslettelse af alt liv på vores fælles og
dog så vidunderlige planet Jorden.
Det må ikke ske!

Copyright  (C)  Dan Civa  2008