fortsættelse af kronikken  Jagten efter det evige liv

   I den menneskelige organisme findes
omkring  100.000 gener,  der  sidder i 
vores cellekernes 23 par kromosomer.
Det  såkaldte  "Genomprojekt"  er  en
kortlægning af generne som indeholder
den menneskelige arvemasse. Fire mil-
liarder    molekylære    "bogstavtegn" 
(DNA)  skal her findes og registreres.
En gigantisk optælling der forventes
afsluttet omkring år 2000, næsten 700
år før antaget.
   Her begynder den fagre nye verdens
ufattelige fremtidsperskpektiv,   der vil
udslette sine nuværende begrænsninger.
At trænge ind til genernes mysterier bli-
ver  noget af  det  vigtigste  i verden for
forskere og læger.  De bliver begejstre-
de og gribes af perspektiverne, uden at
se til siderne, mens forskningen fortsæt-
ter med  at styre efter  det grænseover-
skridende.
   Behandlingsmulighederne  kan  f.eks.
være  udskiftning  af  syge gener  i den
menneskelige organisme. Eller nye for-
mer  for  medicin,   tilpasset  genernes 
genernes funktion i vores krop. Heref-
ter vil man begynde at forbedre menne-
sket  i stedet for  kun  at helbrede syg-
domme. Om hjørnet venter ønsket om
racehygiejne og de store, kommercielle
interesser.
   Forskerne  har  i virkeligheden svært
ved at følge med  og styre det  "udvik-
lingsdyr"  de  selv  er  med  til at fodre.
Derfor  skal vi ikke  blot acceptere alt,
hvad der foregår inden for reagensglas-
senes, de hvide kitlers og mikroskoper
-nes domæner. At overlade menneske-
lig frustration og afmagtsfølelse  til et re-
signationsfikseret håb om overlevelse er
en   urimelig  arvebyrde  for fremtidens
børn. En berettiget betænkelighed om-
kring forskernes og politikernes beslut-
ninger bør respekteres. Dér, hvor mag-
ten ligger,  findes også det altafgørende
ansvar for livets jordiske fortsættelse.
   Problematikken omkring den autori-
serede génregistrering og géntestning af
mennesker  kræver  nyetiske,   næsten 
"visionære"  beslutninger  gennem inter-
nationalt  samarbejde,  hvilket er i fuld
gang. Samtidig med den intensitet hvor-
med alt og alle gennemregistreres, vok-
ser   spørgsmålet  om  det  individuelle 
menneskes friheds- og identitetsret til
at sige ja eller nej i fremtidens foræd-
lingsproces.
  Der ofres  ikke tid på at informere al-
ment forståeligt og adspørge flertallet af
befolkningen,  før  beslutningerne tages 
hen over hovedet på os alle.  Registre-
ringen af  vores næsten 100.000 gener
og den omfattende viden det medfører,
vil fuldstændig ændre vores livsopfattel-
se. Videnskab kan gøre ondt, især hvis
den er ny og umiddelbart synes vanske-
lig for os at tage stilling til.  Igen er men-
neskets videbegærlighed et  godt stykke
foran en  forstandsmæssig forebyggelse
af  uberegnelige  leveviskonsekvenser -
når "Jagten efter evigt liv" går i gang.

 Génterapiens  manipulationsmulighe-
der  befinder sig  allerede i genetikkens
grænseland,    hvor  génregistreringens 
"vejvisere"  fører længere  end til alene
helbredelse af alvorlige, livstruende syg-
domme. Det bliver muligt at ændre ge-
netisk ved sociale adfærdsforhold som 
kriminalitet, alkoholisme, spilleliden-
skab, psykiske problemer m.v.  Snart 
bliver der taget politisk stilling til forslag
om genetisk sortering af arbejdskraft.
Og menneskets individuelle intelligens
og temperament vil engang kunne æn-
dringsmanipuleres. Når mulighederne
øges, skal der bruges flere forsøgsdyr
og -mennesker. Og misbrug af géntera-
pi, i uansvarlige forsøg, medfører altid
sygdom, lidelse og død.
 
 

kronikken fortsætter, klik her...
tilbage til kronikkens start, klik her